Holistisk kollagen induktionsterapi 2017-05-18T06:57:31+00:00

Book

HOLISTISK KOLLAGEN INDUKTIONSTERAPI

Kollagen induktionsterapi er også kendt som micro-needling, medicinsk needling eller dermarolling. Under kollagen induktionsterapien bruges en micro-needling roller, der stimulerer kroppens egen produktion af kollagen, hvilket gør metoden ideel til anti-aging behandlinger.

Microneedling rolleren er en lille håndholdt ruller, der består af næsten 200 mikronåle. Under behandlingen bliver rolleren blidt rullet over ansigtet eller kroppen for at kreere en masse små punkteringer i huden. Helt simpelt forklaret så bliver hudens naturlige helingsproces aktiveret af disse mikro traumaer og resulterer i, at kollagen og elastin bliver produceret. Det sker under den komplekse biokemiske proces, når huden repareres.

Når du bliver ældre, falder niveauet af kollagen og elastin helt naturligt, og huden mister både styrke og smidighed. Kollagen og elastin er vitale proteiner for huden og ved at genoprette disse bliver huden mere glat og fast.

Undersøgelser har vist, at blot en enkelt behandling kan øge niveauet af kollagen i huden helt op til 1000%.

En anden fordel ved kollagen induktionsterapi er en forbedring af hudabsorptionen.

Det betyder, at hudens naturlige absorptionsevne bliver forbedret, og at hudprodukter som fx White Lotus Serums bliver nemmere absorberet i huden. Det sker, fordi de små punkteringer i huden fungerer som mikrokanaler til at transportere væske gennem hudens overflade og ind i de dybere hudlag. På den måde kan de aktive ingredienser i produkterne trænge helt igennem huden og hjælpe med genopbygningen.

Undersøgelser har vist, at en enkelt behandling kan øge hudens absorptionsevne af produkterne op til 1000 gange mere end normalt.

Der er flere fordele ved denne anti-aging behandling. Den sker uden kirurgi eller indsprøjtninger, den er smertefri og restitutionstiden er kort (huden regenereres i løbet af få timer).

Derudover bruger vi White Lotus´ naturlige serum, som er uden syntetiske ingredienser og godkendt af Vegan Society.

Kollagen induktionsterapi i samarbejde med White Lotus´ produkter kreerer dermed en holistisk behandling, der virker optimalt.

Er behandlingen for alle?

Behandlingen er velegnet for de fleste. Dog anbefales behandlingen ikke, hvis du lider af følgende: Aktiv infektion, kronisk hudsygdom, manglende blodkoagulation, alvorlig keratose, eller hvis du har eksponerede blodkar, åbne sår eller hud maligniteter.

Behandlingen anbefales heller ikke, hvis du skal have laserbehandling til fjernelse af uønsket hårvækst. Skal du have eller har du fået Botox, må du gerne starte behandlingen.

Kollagen induktionsterapi er også særdeles velegnet til at forbedre cellulite, ar, strækmærker og hårtab. Kontakt os venligst for yderligere information.

Før og efter en behandlingspakke af holistisk kollagen induktionsterapi.

White Lotus anti-aging produkter

Vi bruger White Lotus hudforyngende produkter til alle vores micro-needling behandlinger.

Organiske serums og sprayflasker

White Lotus hudforyngende creme er godkendt som organisk af Soil Association. Organisk Green Tea Oil er den vigtigste aktive ingrediens i White Lotus´ hudforyngende creme og i cremen, der bruges mod ar samt sprayen for strækmærker og cellulite. Det er videnskabeligt bevist at brug af Green Tea kan hjælpe med at regenerere hudceller, reparere UV-skader, forebygge solskoldning, assistere i helingen af sår samt reducere akne.

Green Tea er også den stærkeste blandt urteprodukterne til at forhindre nedbrydningen af kollagen.

White Lotus` cremer er 100% naturlige og er derfor velegnede, når hudens naturlige absorptionsevne bliver forøget efter micro-needling. Brugen af disse produkter fjerner dermed den fare, der kan være forbundet med de cremer, der indeholder syntetiske ingredienser.

Resultater

Resultatet af behandlingen kan ses efter 6 – 12 uger afhængig af hvad du er blevet behandlet for. Der vil dog være synlige tegn på forbedring gennem hele behandlingsperioden. Indenfor 6 uger vil der være forbedring ved behandling af ældet/arret hud eller områder med hårtab. Forbedring af strækmærker og cellulite kan tage op til tre måneder.

Det er forskelligt fra person til person, hvor hurtigt man reagerer på behandlingen.

Behandlingen tager ca. en time og gentages med 2-4 ugers mellemrum. Behandlingspakkerne består normalt af seks behandlinger for at opnå det bedste resultat.

Du vil se et synligt resultat straks efter behandlingerne, og du vil fortsætte med at se en forbedring op til et år efter behandlingen imens det nye stærke kollagen bliver dannet.

Reaktionstiden for diverse behandlinger vil selvfølgelig variere fra person til person, da alle er forskellige.